Ticket To Ride

preload spinner

Ticket To Ride

Er du klar på at tage på en rejse rundt i hele Europa eller USA's mange stater? Så kan du nu gøre det hjemme i din stue sammen med dem, du holder af. Ticket To Ride er et sjovt brætspil for hele familien, hvor I sammen kan udforske de mange spændende steder i verden. Selvom det ikke er helt ligesom selv at drage ud i den store verden, er det fede brætspil også en sjov måde at være sammen på.

Elsker jeres familie at samles rundt om et spil, når der rigtig skal hygges? Så er Ticket To Ride det oplagte valg, næste gang der skal konkurreres i brætspil. Her gælder det om at lægge skinner til toge fra nogle byer til andre byer. Jo længere ruter du formår at skabe, desto flere point får du. Skaber du ruter mellem byerne på dine rutekort, får du endnu flere point til bunken. Ticket To Ride er et strategispil blandet med en sjov rejse rundt omkring i verden.

Udforsk verden med Ticket To Ride USA eller Europa

Foruden en tur rundt i verden tager Ticket To Ride dig også med tilbage i tiden. Her er det nemlig jernbanestrækninger mellem byer, der skal bygges til de gamle tog. Med Ticket To Ride kan du rejse til forskellige steder i verden. Her kan du udforske Europa, USA, New York eller det Skandinavien, vi kender eller ikke kender. Det er helt op til dig at bestemme, hvor turen går hen næste gang. Der er altid nye ting at opleve.

Ticket To Ride er et sjovt brætspil, hvor det handler om at kombinere strategi og en smule held. Har du aldrig været i USA, er det her en oplagt mulighed for at lære mere om, hvor de forskellige byer og stater befinder sig. Her kan op til 5 spillere kæmpe mod hinanden om, hvem der først kan indsætte tog på de strækninger, der fandtes i Nordamerika i sin tid. Spillet kan spilles af alt fra 2 til 5 spillere og er oplagt for parret, der elsker at udfordre hinanden eller den spilleglade familie.

Ticket To Ride er noget for hele familien

Ticket To Ride er ikke kun for voksne. Selvom det er et strategispil, kan børn også sagtens være med til at hygge omkring det eventyrfulde spil. Virksomheden bag har nemlig produceret en version, der er tiltænkt børn. Faktisk er spillet så populært, at Ticket To Ride First Journey vandt Årets Børnespil 2017. Det tyder altså på, at en rejse rundt i verden er mindst lige så spændende for de små som for de store. Ticket To Ride Junior er beregnet til børn ned til 6-årsalderen og er let at lære.

Hvad end I gerne vil udforske USA, New York, Europa eller vores eget Skandinavien, så er mulighederne mange. Selvom Ticket To Ride er et strategispil og en konkurrence om at komme først, er det også en oplagt mulighed for dine børn til at blive klogere på, hvordan verden hænger sammen. Her kan de blive klogere på, hvor de forskellige byer er placeret, og hvordan de ligger i forhold til hinanden. Ticket To Ride USA er solgt i over 8 millioner eksemplarer, hvilket vidner om, at spillet er populært blandt mange mennesker. Mon ikke du og din familie også vil synes, at det er sjovt og udfordrende og en perfekt måde at samles på?