Bezzerwizzer

preload spinner

Bezzerwizzer

Er det tid til at samle familien til en hyggelig stund? Hvorfor så ikke gøre det lidt sjovere med et spil, der kan sætte gang i konkurrencen og udfordre selv de klogeste hoveder i familien? Bezzerwizzer er det oplagte brætspil at hive frem, når du skal udfordre din familie i spørgsmål om alt fra himmel og jord og i mange forskellige kategorier.

Bezzerwizzer kan spilles af hele familien. Her kan også børnene være med, når der skal svares på spørgsmål. De findes nemlig i forskellige sværhedsgrader. Og så findes Bezzerwizzer også i forskelige kategorier til hele familien eller til de efterhånden store børn, der skal udfordres med sværere spørgsmål.

Bezzerwizzer Familie - til fælles sjov og hygge

Det kan være en udfordring at finde lege og spil, som hele familien kan være med på. Ofte findes spil kun i børne- eller voksenversioner og ikke i en kombineret udgave. Men her er Bezzerwizzer unikke. De har nemlig skabt et spil, der er udfordrende for de voksne, og hvor børnene samtidig kan være med.  

Bezzerwizzer Familie udfordrer hele familien i en dyst om paratviden. Her kan spillere fra 6 år være med til at vinde titlen som familiens klogeste medlem. Til hvert spørgsmål er en ledetråd, som børnene kan få givet. På den måde kan de mindste også have en chance for at svare rigtigt. Desuden er spillepladen fyldt med flotte billeder, som indeholder ledetråde til spørgsmålene.

Test jeres paratviden med Bezzerwizzer Original

Når børnene er lagt i seng, og det er tid til, at de voksne skal hygge med et glas vin og et godt spil, så er Bezzerwizzer Original oplagt. Spillet tester jeres viden om alverdens forskellige emner og tillader jer samtidig at blive klogere på ting, I måske ikke vidste. Det er også her, at du kan finde ud af, om du ved mere, end du egentlig tror.

Bezzerwizzers lille spilleplade er nem at stille op. Hvert hold eller person trækker fire kategoribrikker og rangerer dem efter, hvilke kategorier man er stærkest i. Nu skiftes de to hold til at stille hinanden spørgsmål i de forskellige kategorier, mens holdene forsøger at svare rigtigt på det, de bliver spurgt om. Lad den klogeste i rummet vinde!

Bezzerwizzer – mere end et spil

Selvom de fleste nok forbinder Bezzerwizzer med det sjove quizspil, så er Bezzerwizzer faktisk også selve navnet på producenten af spillet. Og de har også skabt andre sjove brætspil til hele familien.

Et af dem er det populære spil HINT. HINT er en udvidet udgave af gæt og grimasser. Her skal holdene få sine holdkammerater til at gætte ord eller sætninger ved at mime, nynne, forklare eller andet. HINT findes i forskellige udgaver. Det røde HINT derimod udfordrer de modne (voksne) spillere til at få sine holdkammerater til at gætte 5 ord ord på mindre end 90 sekunder. HINT tilbyder mange timers sjove udfordringer og masser af grin.

Er I mere til bordspil end brætspil? Så er Bezzerwizzers spil Klask måske noget for jer. Her kan unge ned til 8 år være med til at styre brikkerne på bordpladen og score mål for sit hold. Ved at kontrollere magneterne under bordet kan du styre dit hold til Klask-mesterskabet.